Sider

Warning: Use of undefined constant title - assumed 'title' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/a/0/6/andst.info/httpd.www/wp-content/plugins/yank-widget/yank-widget.php on line 103
Warning: Use of undefined constant title - assumed 'title' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/a/0/6/andst.info/httpd.www/wp-content/plugins/yank-widget/yank-widget.php on line 103
       

Andst.info-mail


Få mail når der er nyheder og aviser klar - her på Andst.info

(Afmeld)

Andst Fotoalbum

Kategorier

Indlægsarkiv

Vedtægter

Vedtægter
for
Andst Borger- og Aktivitetscenter

§ 1
Institutionens navn er Andst Borger- og Aktivitetscenter benævnt som ABA, som er en selvejende institution med hjemsted i Andst, i Vejen Kommune.

§ 2.
Institutionens formål er at drive og fremtidssikre ABA, indrettet til anvendelse for private, selvorganiserede, foreninger og almene formål, herunder sport, foreningsarrangementer, kulturelle formål samt, hvad ABA kan tilbyde. Den skal i overvejende grad være til rådighed for beboerne i Vejen Kommune. Institutionen udøver sin virksomhed gennem repræsentantskab og forretningsudvalg og ved overenskomst med Vejen Kommune med henblik på benyttelse af hallen til skoleformål.

§ 3.
Institutionens kapital er tilvejebragt ved:
1) indskud af Vejen Kommune
2) indsamling og gaver
3) tilskud

§ 4.
Institutionen ledes af et repræsentantskab, der skal sammensættes på følgende måde:
–    5 repræsentanter for Andst Ungdoms- og Idrætsforening
–    2 repræsentanter for Andst Borgerforening
–    2 repræsentanter for Andst Lokalråd
–    2 repræsentanter for Andst Forsamlingshus
–    2 repræsentanter for Spejderne i Andst
–    2 repræsentanter for Andst Skole
–    2 repræsentanter for Skolebestyrelsen ved Andst Skole
–    1 repræsentant for Andst Børnehave
–    1 repræsentant for Brugerrådet v. Linie Fem
–    1 medlem valgt af Vejen byråd for dennes funktions periode

Det således sammensatte repræsentantskab kan supplere sig med flere medlemmer.
Funktionsperioden er to år.
De nævnte repræsenterede  foreninger skal inden en måned før funktions periodens udløb overfor repræsentantskabets formand meddele navn/navne på foreningens repræsentant/repræsentanter for den nye periode.
De på det ordinære repræsentantskabsmøde stedfindende valg, har gyldighed fra dette repræsentantskabsmøde slutning og to år frem.
En evt. suppleant for foreningen/Institutionen der deltager i repræsentant-
skabsmødet, har ingen stemmeret.

§ 5
Repræsentantskabet afholder 1 ordinært møde om året.
I perioden mellem 1. januar og 28. februar afholdes møde med følgende dagsorden:
1) Valg af skriftfører og stemmetællere
2) Valg af ordstyrer
3) Årsberetning
4) Udvalgsberetninger
5) Fremlæggelse af revideret regnskab
6) Behandling af indkomne forslag eller af forslag fra repræsentantskabet
7) Fremlæggelse og drøftelse af budget for det kommende år
8) Valg af forretningsudvalg, vælges for 2 år
Valg af formand i ulige år,
Valg af næstformand i lige år
9) Valg af medlemmer til forretningsudvalg og suppleanter for disse
Ulige år 2 medlemmer, samt en suppleant
Lige år 2 medlemmer, samt en suppleant
10) Valg af revision
11) Eventuelt

Vejen Kommunes medlem af repræsentantskabet er automatisk medlem af forretningsudvalget.
Forslag af kandidater og valg heraf, sker altid ved skriftlig opstilling og skriftlig afstemning.
Et medlem der ikke er til stede, kan vælges, hvis der på forhånd foreligger accept fra vedkommende.
Forslag, der af de repræsenterede foreninger m.v. ønskes taget til behandling, skal være fremsendt skriftligt til repræsentantskabets eller forretningsudvalgets formand senest 1 uge før mødets afholdelse.
Der kan afholdes ekstraordinære repræsentantskabsmøder.
Formanden (eller næstformanden, der ved forfald i enhver henseende træder i formandens sted) indkalder til møderne med udsendelse af dagsorden, senest 14 dage før deres afholdelse. Til vintermødet skal regnskabet og budgetforslag medsendes indbydelsen. Når mindst fem medlemmer af repræsentantskabet anmoder formanden derom, skal formanden indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Ved repræsentantskabsmødet udarbejdes referat, der efter mødet sendes elektronisk til mødets ordstyrer og forretningsudvalget til godkendelse.
Efter godkendelse, lægges referatet på institutionens hjemmeside.
Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når halvdelen af medlemmerne er fremmødt. Beslutninger træffes med 2/3 stemmeflertal.
Hvis et sammentrådt møde ikke er beslutningsdygtigt, indkaldes til et nyt møde senest to uger senere, og dette møde er da beslutningsdygtigt uden hensyn til de mødtes antal.

§ 6.
Den valgte formand og næstformand for repræsentantskabet, er samtidig for- og næstformand for forretningsudvalget
Der vælges et forretningsudvalg, bestående af i alt syv medlemmer. Valgt således:
Repræsentantskabets formand og næstformand er selvskrevne.
Der vælges medlemmer + suppleanter på repræsentantskabets ordinære vintermøde.
Vejen Kommunes medlem af repræsentantskabet er automatisk medlem.
Forretningsudvalget har ret til at nedsætte udvalg, eventuelt udpege enkeltpersoner uden for repræsentantskabet, til at varetage særlige opgaver.

§ 7.
Forretningsudvalget er ABA´s daglige ansvarlige ledelse. Det konstituerer sig selv, udover de af repræsentantskabet valgte formand og næstformand, med sekretær og kasserer.
Der udsendes dagsorden og udarbejdes mødereferat til hvert forretningsudvalgsmøde, hvori indføres alle forhandlinger og beslutninger, referatet sendes som elektronisk post til medlemmerne til godkendelse og det indføres efterfølgende på ABA´s hjemmeside.
Forretningsudvalget ansætter og afskediger ABA´s daglige leder. Der oprettes eventuelle kontrakter vedrørende cafeteria og kiosk, overenskomst med kommune m.v.
Forretningsudvalget afholder møde mindst én gang i kvartalet. Formanden eller 3 medlemmer kan foranledige ekstraordinære møder afholdt. Udvalget træffer sine beslutninger ved simpelt stemme flertal
Forretningsudvalget er ansvarlig for, at institutionens ejendom og indretninger holdes ved lige, og altid forefindes i forsvarlig stand.
Forretningsudvalget drager endvidere omsorg for tegning af fornødne forsikringer. Forretningsudvalget er endvidere ansvarlig for føring af institutionens regnskab.
Det af Vejen byråd valgte medlem har vetoret overfor økonomiske spørgsmål vedrørende ABA.

§ 8.
Regnskabsåret er kalenderåret.
Årsregnskabet skal indeholde resultatopgørelse og balance, og det skal udformes således, at det klart viser indtægter og udgifter for hver gren af institutionens virksomhed. Det skal i øvrigt affattes under iagttagelse af den omhu og forsigtighed, der præger god regnskabsskik, og med foretagelse af de afskrivninger, der følger af slid og ælde m.v.
Det daglige grundlag for bogholderiet føres via et regnskabsprogram, som den daglige leder har ansvaret for.

§ 9.
Regnskab revideres af 2 revisorer, som vælges af repræsentantskabet for 2 år af gangen.

§ 10.
Institutionen tegnes, også for så vidt angår køb og salg og pantsætning af ejendom, af repræsentantskabets formand og 3 medlemmer af forretningsudvalget. Forretningsudvalget fastsætter nærmere regler for tegningsret for institutionens daglige leder vedrørende disposition over bankkonti.
Foranstående i § 10 nævnt skal forelægges Vejen byråd til godkendelse.

§ 11.
Ændringer eller tilføjelser til nærværende vedtægt kan ske, når de vedtages på et repræsentantskabsmøde med 3/4 af de stemmeberettigede.
Tvivlsspørgsmål med hensyn til fortolkning af vedtægterne afgøres af repræsentantskabet ved almindelig stemmeflerhed.
Forretningsudvalget bemyndiges til at foretage sådanne ændringer i vedtægterne, som måtte blive krævet af de offentlige myndigheder.
Vedtægterne skal godkendes af Vejen byråd.

§ 12.
ABA kan opløses, når dette vedtages af to på hinanden følgende repræsentantskabsmøder med mindst 2 og højest 4 ugers mellemrum, hvor det på hvert møde afgives 75 % af alle repræsentantskabets stemmer for opløsning.
Når repræsentantskabet endelig har vedtaget at opløse institutionen ABA skal afviklingen af institutionens værdier og forpligtelser ske i samråd med Vejen byråd, der har vetoret i alle økonomiske spørgsmål.
Ovenstående vedtaget på repræsentantskabsmødet den 28. februar 2013.

JJ 21 03 2013

---