Andst.info-mail


Få mail når der er nyheder og aviser klar - her på Andst.info

(Afmeld)

Andst Fotoalbum

Kategorier

Indlægsarkiv

Andst.Info-Mail

Andst.info er udstyret med en professionel mail-tjeneste, der automatisk sender besked ud til de tilmeldte, hvis der er kommet nyt indlæg på siden det seneste døgn.

Mails udsendes i givet fald kl. 8 om morgenen. Derfor får du også vores ugentlige Andst Avisen via denne mail mandag morgen.

Du kan se mail’en i din internetbrowser – hvis du har slået billedvisning fra i din mailboks – og er du på Facebook, kan du dele mail’en med vennerne.

Trods professionelt system, betyder kampen mod spam, at ønskede mails alligevel nogle gange ikke kommer frem. Hertil kan man som tilmeldt gøre et par kneb.

1. tjek spam-mappen (ex. i gmail og hotmail) – ligger din andst.info-mail dér, kan du angive den som “ikke-spam”

2. sæt vores mailtjeneste-adresse i din liste over kontaktpersoner: mailtjeneste@andst.info

Med venlig hilsen

Andst Avisen – Andst.info

Se også Avismail med ansigtsløftning

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

6 comments to Andst.Info-Mail

  • Uwe Petersen

    Har som tidligere Andst-borger i 60′erne på jeres hjemmeside via linket til lidt Andst-historie, læst de forsk. udmærkede historiske indlæg om det datidige Andst og i denne forbindelse ledt efter oplysninger/materiale om tidligere praktiserende læger i St. Andst, men desværre forgæves.
    I min søgen, er jeg tilfældigt stødt på et par læger fra 20′erne og 30′erne, men det undrer mig, at jeg intet har kunnet finde om de sidst praktiserende læger fra 50′erne og 60′erne i St. Andst.
    Da lægeservice jo gennem flere generationer har været en vigtig del af kulturlivet i Andst’s historie, bedes “Andst.info.dk” venligst oplyse mig om, hvorvidt der findes en kronologisk oversigt over navne på læger, der gennem tiden har praktiseret i St. Andst?
    Med venlig hilsen
    Uwe Petersen

  • Vagn Leerskov

    Bedes videresendt til Hans Winther.

    Har lige læst:
    Langs livets landevej i 50erne og 60erne – fra bondesamfund til bosamfund i landsbyen Andst. Erindret og fortalt af Hans Winther.

    Fantastisk velskrevet med en billedhukommelse ud over det sædvanlige, krydret med fine detaljer og en passende mængde fint antydet humor.

    For mig var beretningen – de første 10 år i hvert fald – et tilbageblik til en tid, jeg ikke troede, jeg havde så mange minder om.

    Men al den “namedropping”, der er i beretningen giver alligevel næring til hukommelsen. Løvenham, Benetsen, Birkeland, List og mange, mange andre.

    Men naturligvis også Winter, her husker jeg naturligvis Smeden, men også sønnen Marius, som jeg mødte når jeg måtte vente på, at de plovjern, jeg kom cyklende med på bagagebæreren skulle skærpes, før jeg kunne drage sydover igen.

    Den røgfyldte stemning i smedjen, de dybe klonk, når hammeren ramte jernet, det svage lys med kun det glødende jern som et fascinerende centrum.

    Jeg kom fra ”Udkants-Andst”, eller nærmere betegnet Lille Andst, er årgang 1940, og vokset op ved Kongeåens bred, ganske tæt på grænsen til Vamdrup sogn. Gik de første år i Lille Andst skole, med to klasser – den lille og et par år også i den store.

    Kontakten til Store Andst var begrænset for mit vedkommende. Jeg var ulveunge og en kort tid spejder (i den gamle skole overfor kirken).

    Kom i kirken, hvor jeg også blev både døbt og konfirmeret. Gik til gymnastik i forsamlingshuset – jeg brød mig ikke om den ramme lugt af sved i de kolde omgivelser.

    Sjovere var det, når foreningerne holdt juletræsfest, – jeg tror det var Husmandsforeningens 4.de juledag. Vi havde også det såkaldte 4H samarbejde, som gerne skulle virke opdragende på landboungdommen.

    Men jeg kom aldrig tæt på livet i Store Andst. Min fortsatte skolegang blev i Vamdrup Private Realskole, senere Kolding Gymnasium og endnu senere – i 1960 – København.

    Resten er historie, jeg er dog kommet i sognet og har fortsat en bror, der bor ganske tæt på ”city”.

    Har ind i mellem også læst dine medrivende beretninger af historisk karakter fra lokalområdet, hver gang med stor begejstring.

    Med venlig hilsen
    Vagn Leerskov

  • Torben Schössow

    hej Andst avisen……
    jeg var inde på siden om St. Andst, da jeg faldt over en dejlig beretning om Andst igennem tiderne….den er skrevet af Hans Winther….jeg har prøvet at finde Hans Winther, men uden hjælp…..nu fandt jeg så ud af, at han skulle være i bestyrelsen for Andst avis……..jeg læste med stor interesse og fornøjelse hans beretning om Andst…
    jeg hedder Kim Meier, og bor i Spanien……Min far hed Karl Meier, og hans barndomshjem var på Markdannersvej nr ? – lige overfor Smed List….min farbroder, Søren Meier, boede der, sammen med min bedstemor, Bothilde Meier…de er alle døde nu…lige så Barber Thomsen, hvis hustru, Anna, var min fars søster….
    jeg var i St. Andst for nogle år siden, fordi jeg ville besøge byen, og den eneste der var tilbage : Sonja på Andst kro….men ak, kroen var lukket, og Sonja død….jeg sad i min bil, og græd lige så stille…jeg havde intet tilbage i Andst, udover nogle grave og en masse minder…
    jeg læste din beretning, og skuede tilbage, så langt jeg kunne huske…det var ikke så tit jeg var på besøg i St. Andst – min far flyttede i en tidlig alder til København, og boede der altid…men jeg var på feriebesøg i St. Andst næsten hver sommer….
    jeg kan ikke helt regne ud, Hans, hvor gammel du er, men mon ikke du er nogle år ældre en jeg…jeg er født i 1954…..hvis du vil, må du meget gerne skrive til min mail.add. som er : kmspania@gmai.com….
    med mange venlige hilsner, og tak igen for beretningen. Kim Meier…

    Hej Kim
    Jeg var feriebarn på Andst Kro og er født 1953.
    Søren Meier var en god ven af huset og kørte mig tit på
    sin motorcykel rundt i Sønderjylland. Jeg kan huske at
    han havde en pistol i skuffen og Botilde kan jeg også svagt
    huske. Nu er kroen revet helt ned og et fragment hænger
    på min væg i Berlin. Barber Thomsen er jeg også blevet
    klippet hos og jeg husker når man sad på brættet på armlænet
    og kiggede på hans flasker med Esprit de Valdemar….
    Har du erindringer om de andre børn i byen ??? F.eks
    mine fætre Rasmus og Thorkild fra kroen, Jens fra Brugsen,
    Tommy fra gejsingvej, Hanne Fallesen og Jytte vognmand’s
    Nu er byen meget stille, ringridderne forlængst væk og
    den sidste butik er sat til salg…udkantsdanmark hedder det…
    mvh
    Torben Schössow

  • Asger K. Hansen

    Fra Fællesbestyrelsen ved: ABC – Andst Børnecenter.
    Besøg os på:
    https://www.facebook.com/pages/ABC-Andst-B%C3%B8rnecenter/214783928682284?fref=ts
    og se hvordan byggeriet skrider frem. Læg evt. kommentar eller billeder ind..
    Hilsen Asger.

  • Hej
    Er det muligt at der er nogen der kan hjælpe med en familie der for 100 år siden boede i Andst,
    Det drejer sig om Anton Elias Toft, og hans søskende Aage og Margrethe.
    Jeg ligger inde med en fotomappe som vi har arvet af Anton Toft, og jeg kan se at der er en stor del billeder af noget familie i USA.
    Ved I noget om en Toft familie var rejst til USA.
    På min hjemmeside kan I se Anton Toft.
    http://www.steenroed.dk/136.htm

    med venlig hilsen

    Steen Thoustrup

  • kim meier

    hej Andst avisen……

    jeg var inde på siden om St. Andst, da jeg faldt over en dejlig beretning om Andst igennem tiderne….den er skrevet af Hans Winther….jeg har prøvet at finde Hans Winther, men uden hjælp…..nu fandt jeg så ud af, at han skulle være i bestyrelsen for Andst avis……..jeg læste med stor interesse og fornøjelse hans beretning om Andst…

    jeg hedder Kim Meier, og bor i Spanien……Min far hed Karl Meier, og hans barndomshjem var på Markdannersvej nr ? – lige overfor Smed List….min farbroder, Søren Meier, boede der, sammen med min bedstemor, Bothilde Meier…de er alle døde nu…lige så Barber Thomsen, hvis hustru, Anna, var min fars søster….

    jeg var i St. Andst for nogle år siden, fordi jeg ville besøge byen, og den eneste der var tilbage : Sonja på Andst kro….men ak, kroen var lukket, og Sonja død….jeg sad i min bil, og græd lige så stille…jeg havde intet tilbage i Andst, udover nogle grave og en masse minder…

    jeg læste din beretning, og skuede tilbage, så langt jeg kunne huske…det var ikke så tit jeg var på besøg i St. Andst – min far flyttede i en tidlig alder til København, og boede der altid…men jeg var på feriebesøg i St. Andst næsten hver sommer….

    jeg kan ikke helt regne ud, Hans, hvor gammel du er, men mon ikke du er nogle år ældre en jeg…jeg er født i 1954…..hvis du vil, må du meget gerne skrive til min mail.add. som er : kmspania@gmai.com….

    med mange venlige hilsner, og tak igen for beretningen. Kim Meier…

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>