Sider

Warning: Use of undefined constant title - assumed 'title' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/a/0/6/andst.info/httpd.www/wp-content/plugins/yank-widget/yank-widget.php on line 103
Warning: Use of undefined constant title - assumed 'title' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/a/0/6/andst.info/httpd.www/wp-content/plugins/yank-widget/yank-widget.php on line 103

Andst.info-mail


Få mail når der er nyheder og aviser klar - her på Andst.info

(Afmeld)

Andst Fotoalbum

Kategorier

Indlægsarkiv

Vedtægter

Vedtægter for Andst Lokalråd:

§ 1 Formål

Rådets navn er Andst Lokalråd og rådets virkeområde er Andst-området, svarende til Andst skoledistrikt – omfattende Store Andst, Andst Station, Gamst, Gejsing, Glibstrup, Roved og Lille Andst. 

Det er Lokalrådets formål at være bindeled mellem Andst-området og Vejen Kommune, for så vidt angår de emner, der ikke vedrører almindelige driftsopgaver mellem de enkelte foreninger og institutioner og Vejen Kommune. 

Rådets opgave er at medvirke til styrkelse af beboernes fællesskab og samhørighed, fremme Andst-områdets udvikling, samt varetage Andst-områdets interesser i samarbejde med myndigheder og andre relevante aktører, herunder foreninger. 

Lokalrådet skal være uafhængigt af partipolitik.

§ 2 Lokalrådets sammensætning

Lokalrådet består af 5 medlemmer, som vælges ved årsmødet for en periode på 2 år.

Der vælges endvidere 2 suppleanter, der kan inddrages i Lokalrådet uden stemmeret.

§ 3 Årsmøde

Lokalrådet forestår, at der indkaldes til et årligt borgermøde (årsmøde), idet indkaldelse sker med 1 måneds varsel.

Årssmødet afholdes i perioden 1.3 – 1.4 med følgende dagsorden:

 

     1. Valg af dirigent og referent

     2. Valg af 2 stemmetællere

     3. Lokalrådets beretning

     4. Behandling af indkomne forslag

     5. Forelæggelse af årsregnskab

     6. Valg til Lokalrådet (vælges for 2 år)

         Ulige år: 2 medlemmer samt 1 suppleant

         Lige år: 3 medlemmer samt 1 suppleant

     7. Valg af 2 revisorer

     8. Eventuelt.

 

Årsmøder og andre borgermøder bekendtgøres i lokale medier eller husstandsomdelt meddelelse senest 1 måned før borgermødets afholdelse.

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før årsmødet.

Hvis/når mindst 20 borgere skriftligt anmoder formanden for Lokalrådet om afholdelse af et ekstraordinært borgermøde med begrundet dagsorden, skal indkaldelse hertil ske senest 14 dage efter modtagelsen.

§ 4 Valg til lokalråd

Valgbar er enhver, der har fast bopæl i Andst Skoledistrikt, samt personer med en særlig tilknytning til lokalsamfundet, fortrinsvis med bopæl i Vejen kommune og som er fyldt 18 år, og samme personer er stemmeberettigede.

§ 5 Ansvar

Lokalrådet konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær på det konstituerende møde efter ny sammensætning. Snarest efter konstitueringen har fundet sted, meddeles Lokalrådets sammensætning Vejen Kommune. 

Lokalrådet skal indkalde til mindst 1 årligt borgermøde (årsmøde), samt forestå valghandlingerne og valg af folkevalgte medlemmer til Lokalrådet.

Lokalrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådet er til stede, herunder enten formand eller næstformand. 

Lokalrådet fastlægger selv sin forretningsorden.

Lokalrådet kan nedsætte ad hoc arbejdsudvalg der refererer til Lokalrådet, og som repræsenterer Andst-områdets aktører afhængig af arbejdsopgaven.

Deltagelse i udvalgsarbejde omfattes ikke af begrænsningen i § 4.

Lokalrådets møder er åbne. Enkelte punkter kan behandles for lukkede døre.

Lokalrådet tegnes økonomisk af formanden i forening med mindst to andre medlemmer eller af mindst fire rådsmedlemmer i forening.

Lokalrådet hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid eksisterende formue i lokalrådet.

Der påhviler ikke Lokalrådets medlemmer nogen personlig hæftelse.

§ 6 Kassereren

Kassereren fører regnskab over Lokalrådets midler.

Lokalrådet kan give kassereren fuldmagt til bankforretninger og betaling af regninger. Regnskabet følger kalenderåret.

Regnskabet forelægges Lokalrådet ved første møde efter regnskabsafslutningen.

Der søges tilskud til Lokalrådets drift hos Vejen Kommune.

Regnskabet skal godkendes af Vejen Kommune på dennes anmodning.

§ 7 Sekretæren

Sekretæren skal føre beslutningsprotokol over Lokalrådsmøderne. Disse skal offentliggøres senest 2 uger efter hvert møde, eksempelvis på www.andst.info.

Protokollen skal gemmes i mindst 5 år, samt herefter tilgå et lokalhistorisk arkiv.

§ 8 Vedtægtsændringer

Ændringer af disse vedtægter kan ske på årsmøde eller et ekstraordinært indkaldt møde, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringerne. Indkaldelse sker efter bestemmelserne i § 3.

§ 9 Ophævelse

Lokalrådet kan ophæves/nedlægges på et ekstraordinært indkaldt borgermøde med kun dette ene punkt på dagsordenen og når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor.

Lokalrådets formue ved eventuel ophævelse skænkes til almennyttige formål i lokalområdet Andst Skoledistrikt.

Således vedtaget på stiftende borgermøde i Andst på Nytorv den 29. 02. 2008.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>